Loading...

Dette projekt er allerede afsluttet og kan ikke længere støttes

Ud i nabolaget - salgsvogn til Kofoeds Mosteri

KOFOEDS SKOLE Afsluttet for 91 dage siden
30.400 kr. støttet ud af 30.000 kr.
Spar Nord Fonden
Brugerstøtte

Kofoeds Skole ønsker en ny mobil salgsvogn, så vi kan komme endnu længere ud til vores naboer på Amager, med vores velsmagende Storbymost, der er baseret på lokal overskudsfrugt.

Hvem er vi

Kofoeds Skole er en social organisation, der siden 1928 har hjulpet udsatte mennesker i Danmark til et bedre liv. Vores pædagogiske princip går på at yde hjælp til selvhjælp gennem undervisning, værkstedsarbejde og rådgivning. Vi kalder os en skole fordi vi er et sted for læring. Det er skolens overbevisning, at ethvert menneske glædes og vokser, når det får mulighed for at skabe og tage ansvar for sit eget liv. På skolens værksteder samarbejder eleverne med pædagogiske medarbejdere om et fælles mål og får derigennem nye kompetencer. Som en del af et værkstedstilbud åbnede vi i 2017 et Mosteri med støtte fra blandt andre Tuborgfondet. I vores mosteri indsamler vi overskudsfrugt (primært æbler) fra private haver på Amager samt mindre frugtplantager. Herefter omsætter elever på Kofoeds Skoles frugten den til velsmagende Storbymost, som sælges fra vores egen socialøkonomiske butikker i Nyrnberggade.

Vil du hjælpe os?

Som det næste skridt i vores æblemosteeventyr, ønsker vi at blive mere mobile, så vi nemmere kan komme ud til flere mennesker i nabolaget. Vi drømmer derfor om at anskaffe os en mobil salgsvogn, der kan bringe vores velsmagende Storbymost ud til hele Amager. Vi forestiller os, at vognen skal rulles ud til lokale markeder og events i løbet af året og på den måde være med til at øge kendskabet til både vores æblemost og til Kofoeds Skoles sociale arbejde generelt. Fra vognen vil vi byde på smagsprøver og sælge Storbymosten samt fortælle om det arbejde der ligger bag den. Vognen vil også blive brugt til skolens egne arrangementer, som f.eks. vores populære Høst- og Julemarked. Derfor har vi valgt at oprette denne crowdfunding kampagne, så også du kan være med til at finansiere Kofoeds Skoles nye mobile salgsvogn og sprede æbleglæde til hele Amager.

TAK!

På forhånd tak for din støtte. Har du lyst til at vide mere om os og vores sociale arbejde, kan du enten besøge vores hjemmeside (www.kofoedsskole.dk) eller følge os på Instagram eller Facebook.

FAQ

Find svar på dit spørgsmål herunder

Hvad går mit bidrag til?

Dit bidrag går direkte til indkøb af vores nye mobile salgsvogn.

Hvad koster vognen?

Selve vognen koster kr. 37.500,-, dertil kommer der en række ekstraudgifter, til køleskab og andre materialer. Vi har allerede samlet nogle midler ind.

Hvor meget skal I samle ind?

Vi skal samle kr. 30.000,- for at få råd til at indkøbe vognen

Kan jeg få besøg af æblesalgsvognen?

Ja, det kan du godt. Når vi har indsamlet midler og købt vognen, vil det blive muligt at bestille vognen efter nærmere aftale.

Hvor kan jeg købe jeres Storbymost?

Du kan besøge Kofoeds Skole butikker i Nyrnberggade 1, som har åbent onsdag-fredag kl. 13-17 og lørdag kl. 10-14.

Hvornår er det åbent i Kofoeds Mosteri?

Mosteriet har åbent når det er æblesæson, dvs. i efteråret. Det er muligt at moste egne æbler på en række mostedage i løbet af efteråret.

Belønning 1: støt med 50 dkk

TAK!

Du vil blive nævnt i et samlet takkeopslag på vores Facebook-side i forbindelse med afslutning på kampagnen

6 støttere

Belønning 2: støt med 100 dkk

KÆMPE TAK!

Vi sender et takkepostkort til dig med posten. Derudover vil dit navn blive nævnt i et samlet takkeopslag på vores Facebook-side i forbindelse med afslutning på kampagnen..

22 støttere

Belønning 3: støt med 250 dkk

MOSTETAK!

Som tak får du en flaske velsmagende Storbymost samt et takkepostkort som kan afhentes på Kofoeds Skole. Dit navn vil også blive nævnt i et samlet takkeopslag på vores Facebook-side i forbindelse med afslutning på kampagnen.

13 støttere

Belønning 4: støt med 350 dkk

DOBBELT MOSTETAK!

Du får to flasker Storbymost samt et takkepostkort som du kan afhente på Kofoeds Skole, og dit navn vil blive nævnt i et samlet takkeopslag på vores Facebook-side i forbindelse med afslutning på kampagnen.

3 støttere

Belønning 5: støt med 600 dkk

TRIPLE MOSTETAK MED MULEPOSE!

Du får tre flasker Storbymost, en bæredygtig mulepose samt et takkepostkort som du kan afhente på Kofoeds Skole, og dit navn vil blive nævnt i et samlet takkeopslag på vores Facebook-side i forbindelse med afslutning på kampagnen.

5 støttere

Belønning 6: støt med 800 dkk

MOSTERIBESØG.

Dig og en ven får mulighed for at komme et besøg i mosteriet, og får hver en flaske Storbymost, en bæredygtig mulepose samt et takkepostkort. Derudover vil dit navn vil blive nævnt i et samlet takkeopslag på vores Facebook-side i forbindelse med afslutning på kampagnen.

7 støttere

Belønning 7: støt med 5.000 dkk

ÆBLEVOGNSBESØG i VIRKSOMHEDEN.

Få besøg af vores nye æblevogn i jeres frokostpause, hvor vi uddeler smagsprøver. Vi giver én lækker gavepakke med Storbymost, mulepose og takkepostkort. Derudover nævner vi virksomhedens i et samlet facebook takkeopslag. Detaljer aftales nærmere efter kampagnens afslutning.

1 støtter

Belønning 8: støt med 10.000 dkk

ÆBLEVOGNSEVENT.

Få besøg af vores nye æblevogn til et selvvalgt arrangement med masser af smagsprøver og 25 flasker velsmagende Storbymost. Derudover vil virksomhedens navn blive nævnt i et samlet takkeopslag på vores Facebook-side. Detaljer aftales nærmere efter kampagnens afslutning.

Crowdfunding.sparnordfonden.dk benytter cookies for blandt andet at kunne udarbejde statistik og for at kunne optimere. Indsigten anvendes til løbende optimering af siden.
Accepter Luk